Owner: Stockblog URL:http://www.stockblog.dk Join Date: Tue, 23 Jan 2007 09:03:50 -0600 Rating:0 Site Description: Toprated danish blog about stocks, business and investing. Site statistics:Click here
Aktier: Markedet klarer sig bedre end investorerne 2007-07-26 08:27:39 Flere medier har her i juli omtalt en undersøgelse af afkastet på alverdens aktiemarkeder foretaget af professor Illia D. Dichev fra Michigans Universitet. Undersøgelsen er foretaget på baggrund af data fra 19 forskellige landes aktiemarkeder i perioden fra 1973 til 2004 og indikerer, at en langsigtet “køb og hold”-strategi over år oftest lønner sig bedre - frem for en mere aktiv strategi, hvor den gennemsnitlige investor oftest mister afkast på dårlig timing.
Undersøgelsen fortjener også at blive nævnt her på Stockblog.dk, hvor vi primært beskæftiger os med en langsigtet “value-strategi”. Undersøgelsens resultat viser nemlig, at investorerne gennemsnitligt set på de 19 aktiemarkeder har fået et afkast, der var cirka 1,5 pct. ringere om året siden 1973 - i forhold til, hvis de havde fulgt en langsigtet, “køb-og-hold”-strategi fra 1973 til 2004. Årsagen til dette er primært (dårlig) timing, når formuen flyttes ind og ud af mark
Aktier: Aktie-analytikere påvirkes med tjenester 2007-07-30 14:52:28 Et nyt forskningsprojekt fra USA om relationerne mellem top-ledere og aktie-analytikere viser, at mange amerikanske top-ledere har været i stand til at påvirke aktie-analytikernes anbefalinger af deres selskaber ved at tilbyde aktie-analytikerne visse former for tjenester til gengæld. Således har næsten 2 ud af 3 Wall Street-analytikere indrømmet at have modtaget “tjenester” fra topledere, hvilket er ganske bemærkelsesværdigt.
Forskningen viser blandt andet, at de analytikere, der modtog tjenester fra top-lederne i form af job-anbefalinger, aftaler om at mødes med analytikerens kunder og lignende - var halvt så tilbøjelige til at nedjustere deres anbefalinger af top-lederens selskab som de øvrige analytiker-kolleger - selvom selskabet ikke havde levet op til konsesus-forventningerne.
Forskningsprojektet har omfattet 1800 analytikere og flere hundrede topledere fra USA, hvor datagrundlaget i form af spørgeskemaer stammer fra årene 2001 til 2003. Projektet er ud
Aktier: Det langsigtede investerings-valg er aktier 2007-08-01 12:24:53 Har du en langsigtet tidshorisont som investor er aktier det naturlige valg - fremfor obligationer eller opsparing på en konto i banken. Det vil næsten enhver investeringsrådgiver råde dig til, da aktierne over flere år fremstår som den mest attraktive investeringsform - med stabilitet over tid.
I blog-indlægget: Aktier: Vær bevidst om din risiko-profil - omtalte vi “Stocks for the Long Run” af Jeremy Siegel (2002). Pointen i denne bog, skylder vi, at uddybe her. For den har dannet skole for fleres syn på aktier målt op i mod en række andre investerings-alternativer over år.
Siegel målte nemlig afkastet på amerikanske aktier i perioderne fra 1802 til 1992 - og fandt ud af, at i alle 30-årige perioder fra 1871 og frem har aktier (S&P500 og tidligere sammenlignelige) givet et afkast, der var mindst 5 pct. højere end inflationen i gennemsnit pr. år - og altid bedre end kontant-opsparing i banken og investering i obligationer. Som minimum.
Selv dem, der inv
Aktier: Kan du vælge aktier som Warren Buffet? 2007-08-01 11:39:58 Inden 15. august vil WarrenBuffet
-selskabet Berkshire Hathaway offentliggøre sine aktie-beholdninger for 2. kvartal. Disse offentliggørelser er altid omgærdet af megen opmærksom, da mange investorer er interesserede i at vide, hvilke dispostioner “aktie-guru’en” og value-investoren Buffet har foretaget sig på det seneste (nogle investorer følger dispositionerne slavisk).
På web-sitet Gurufocus (der følger en række “aktie-guru’ers” dispostioner på aktie-markedet), er der udskrevet en konkurrence, hvor man op til offentliggørelsen kan afgive sine bud på (og se andres bud på), hvilke aktier som Buffet har købt - i løbet af det seneste kvartal. Konkurrencen kan findes ved at klikke her.
Præmien for det bud, der viser sig at være nærmest virkeligheden, er en bog om investering efter eget valg ud fra en liste. Blandt andet kan man vælge “The Dhando Investor” af Mohnish Pabrai - som vi omtalte tidligere på måneden her på b
DSV: På vej mod opjustering efter 3. kvartal 2007-08-06 06:34:42 DSV aflagde forleden halvårsregnskab med et resultat efter primær drift (og før særlige poster) på 847 mio. kr. Det var noget mere end det budgetterede resultat på 782 mio. kr. - og analytikernes konsensus-forventning, der lå i nærheden af det budgetterede. Derved er DSV på vej mod en opjustering efter 3. kvartal, hvis udviklingen fortsætter, som DSV-direktør Kurt K. Larsen antydede på den efterfølgende tele-konference.
Traditionelt er 3. kvartal dog lidt ringere end 2. kvartal, hvilket afspejler sig i DSVs budget for 2007. Ifølge budgettet vil resultatet efter primær drift (og før særlige poster) efter 3. kvartal være på 1202 mio. kr., men fortsætter udviklingen som hidtil, vil et estimat herfra være et resultat på lidt over 1300 mio. kr., når DSV fremlægger 3. kvartalstal den 31. oktober. Det svarer til de lidt mere end 8 pct. på den primære drift (før særlige poster), som DSV i første halve år af 2007 har været bedre end eget budget.
Bedringen på halv
Novo Nordisk: Leverede atter engang varen 2007-08-06 03:23:40 Novo Nordisk
leverede atter engang varen ved halvårs-regnskabet forleden, selvom nogle analytikere havde frygtet, at den øgede konkurrence på markedet for diabetes-behandling denne gang ville give negative udslag i halvårsregnskabet.
Det skete ikke. Til gengæld opjusterede Novo Nordisk
sin årsprognose ved halvårsregnskabet for 3. år i træk. Nu ventes det primære driftsresultat for hele året at blive øget med 10 pct. i forhold til sidste år. Væksten i det primære driftsresultat i første halvår af 2007 lød på 14 pct. - svarende til 5,1 mia. kr. (en udvandet indtjening pr. aktie (EPS) på 16,76 kr.).
Opgjort i lokale valuta’er (dvs. primært amerikanske dollars) er driftsresultatet vokset med hele 25 pct. i første halvår af 2007 i forhold til samme periode sidste år. Men de seneste måneders fald i den amerikanske dollar i forhold til kronen har haft stor betydning for Novo Nordisk, hvilket selskabet også selv havde ventet. Se indlægget: Novo Nordisk: Forvent
Aktier: Sære handelsmønstre forud for store børs-nyheder 2007-08-07 03:01:17 Det sker tilsyneladende ofte, at man kan registrere sære og opsigtsvækkende handelsmønstre i aktier på alverdens børser før store børs-nyheder som opkøb og fusioner bliver offentliggjort. En ny analyse omtalt i “Financial Times” viser, at der har været opsigtsvækkende handelsmønstre i knap 60 pct. af 27 store børs-handler, der indtil videre har foregået i Nordamerika i år.
Analysen er foretaget ved at gennemgå handelsdata forud for offentliggørelserne af transaktionerne. Blandt andet ved at sammenligne omsætning, handelsposter og aktiepriser med tidligere data. Den store andel af opsigtsvækkende handelsmønstre fører til mistanke om udbredt insiderhandel, hvor folk med kendskab til transaktionen handler med aktien. Se artiklen i “Financial Times” her.
Også i Danmark har der på det seneste været noget, der minder om opsigtsvækkende handelsmønstre forud for offentliggørelsen af større transaktioner. Her på Stockblog.dk noterede vi os en
Novozymes: Salget lavere i 2. kvartal 2007-08-10 04:01:48 Novozymes leverede i går et regnskab som for en gangs skyld viste en omsætningsnedgang i kvartalet i forhold til det seneste kvartal. Salget i seneste kvartal lød på 1803 mio. kr. - ovenpå det imponerende 1. kvartal med et salg på 1931 mio. kr., der havde bidraget til høje forventninger hos mange investorer. Se indlægget: Novozymes: Positiv historie om gyngerne og karrusellerne.
Om det var 1. kvartal der var ekstra stærkt - eller 2. kvartal i et lavere gear (eller en kombination) skal være usagt her. Faktum er, at omsætningen faldt indenfor alle enzym-grupper i forhold til 1. kvartal - mens salget af mikro-organismer steg en smule. På bundlinjen har Novozymes dog valgt at opjustere års-udsigten for indtjeningsvæksten til 14-16 pct. i forhold til sidste år (mod tidligere 11-13 pct.) Men det er da også primært begrundet i den nyligt ændrede og lavere skattesats for virksomheder i Danmark.
Samlet set var første halvår af 2007 dog markant bedre end 2006 - med en salgsfr
Aktier: Usikkerheden tvinger fortsat kurserne ned 2007-08-15 07:42:28 Usikkerheden i forbindelse med den amerikanske “subprime-krise” har øjensynligt forplantet sig i markedet - og vil efter alt at dømme fortsætte minimum så længe nyhedstrømmen med flere “ofre” for krisen fortsætter. I skrivende stund er C20-indekset faldet med omkring 8 pct. i forhold til toppen i slutningen af juli.
Trods flere positive C20-regnskaber i den seneste tid, er det stadig “subprime-krisen”, der dikterer den overordnede retning på de danske aktier-kurser (ligesom den dikterer retningen globalt). Udsigten er derfor, at det kræver en “ende” på krisen eller som minimum en større klarhed i forhold til krisens omfang - før aktie-usikkerheden er drevet over.
Det sidste må dog anses som en “minimums-betragtning”, da markedet fortsat kan ende i en form for “usikkerheds-vakum” efter klarheden har indfundet sig. Således skal der måske - andet og positivt - nyt til før markedet overgiver sig til et
Sydbank: Så kom opjusteringen, som ventet 2007-08-14 14:29:05 I april skrev vi her på Stockblog.dk om Sydbanks forsigtige og konservative udmelding for årets resultat - ovenpå et fornemt 1. kvartalsregnskab, hvor vi vurderede, at banken var så tæt på en opjustering, man overhovedet kunne komme - uden at (have modet til at) levere den. Se indlægget: Sydbank: Opjusteringen kommer næste gang. Opjusteringen kom da også efter halvårs-regnskabet i dag.
Sydbank opjusterede i dag forventningerne til helåret med 300 - 400 millioner kroner. Efter 1. kvartal var forventningen i “den øvre del af” intervallet 1,6 – 1,9 mia. kr. Nu lyder forventningen til basisresultet på mellem 2 og 2,2 mia. kr. for 2007 - ovenpå en fremgang i resultatet før skat på 36 pct. i forhold til 1. halvår af 2006.
I 2006 måtte Sydbank i gennem 3 opjusteringer i løbet af året. Og direktør Carsten Andersens ord til RB-Børsen efter 1. kvartal, må nu betragtes som “jysk forsigtighed”. Dengang sagde han nemlig, at :”Vi ved jo alle sa
Aktier: De følelses-mæssige udslag af aktie-uroen 2007-08-18 00:24:07 Når aktie-markedet er præget af store udsving, som det i øjeblikket er tilfældet, er der en del investorer, der bliver følelses-mæssigt påvirkede af de store udsving. Er du blandt dem, der bliver urolig og er søvnløs om natten, er der nok god grund til at overveje om den investerings-strategi, du har (eller mangel på samme) - overhovedet er den rette for dig.
Enhver aktør på aktie-markedet må være beredt på (også i sin investerings-strategi), at der pludseligt kan opstå ekstreme udsving i kurserne. Det handler om forberedelse - om hvordan man vil agere, når ekstremerne indtræffer. Det bør man have en plan for. Se indlægget: Aktier: Vær bevidst om din risikoprofil.
Investerings-guruen Warren Buffet er en af dem, der ofte har undret sig over, hvordan folk reagerer, når markedet er præget af store udsving. For som han tidligere har sagt: “Aktier er en af de få ting, som folk vil have færre af, når de bliver billigere, mens folk rask væk stormer på indkø
Aktier: Her er vinder-strategien til aktiespil 2007-08-22 10:49:02 Atter engang er det blevet sæson for en række aktiespil. I dette efterår har Berlingskes Business-sektion lanceret et spil, der er i fuld gang. Det findes ved at klikke her. Men også “Dagbladet Børsen” er på vej med et spil. Det findes ved at klikke her. Fælles for spillene er, at de kræver en helt anderledes og ekstremt risikofyldt strategi for at vinde - end den strategi vi beskæftiger os med her på Stockblog.dk og vil anbefale aktie-investorer at benytte til deres opsparede penge.
Tidligere har vi her på bloggen bragt et indlæg, hvor aktiespillene blev sammenlignet med hasardspil (foranlediget af en skarp kommentar fra investeringshuset Formuepleje). Se: Aktier: Aktiespil er hasardspil. Men lad os derfor vende vores “normale” aktie-råd 180 grader - og tilpasse dem til dig, der satser højt på at vinde i aktiespil. Rådene til aktiespillene kommer her:
Råd nummer 1) Opsøg risikoen. Vælg volatile aktier, der står over for store kurs-påvirkend
Vestas: Indtjeningen på sporet - trods nagende risiko 2007-08-22 02:30:43 Vindmølleproducenten Vestas
leverede i går et halvårs-regnskab, der var bedre end ventet. Men udsigten til fortsatte risiko-faktorer som mangel på komponenter gør, at Vestas-ledelsen endnu ikke tør ændre på eller indsnævre indtjeningsmålet for 2007, der lyder på en overskudsgrad på 7-9 pct. Endelig spøger problemer med visse møller, som gør at Vestas må afsætte penge til garanti-hensættelser.
Den realiserede overskudsgrad efter 1. halvår af 2007 lyder ellers på 8,4 pct. (EBIT 90 mio. euro) i forhold til en overskudgrad på 3,1 pct. (EBIT 28 mio. euro) sidste år. Men en højere aktivitet i resten af året kan føre til pres på indtjeningen, lød det fra Vestas-ledelsen, der fastholder forventningerne til omsætningen, der for helåret ventes at stige med 17 pct. i forhold til sidste år.
Selvom Vestas-ledelsen ikke tør være mere klare om årets indtjeningsmål, hæfter vi os her på Stockblog.dk ved, at ledelsen står fast ved de overordnede indtjeningsmål for i
Aktier: Insiderhandler kan være interessant indikator 2007-08-21 02:04:06 Det er altid interessant at holde øje med børsmeddelelserne, der angiver om insidere i et selskab har købt eller solgt aktier i egen virksomhed. Trods alt er det disse personer, der kender de pågældende selskaber bedst. Samtidig indikerer en ny analyse fra Alm. Brand Henton, at insiderne i C20-selskaberne har en ganske “god fornemmelse” for at time køb og salg af aktier i egne selskaber.
Analysehuset Alm. Brand Henton har i de seneste to år analyseret de 237 meddelte insider-handler, der fandt sted i C20-selskaberne i perioden fra 1. juni 2005 til 13. juli 2007. En af de interessante ting, som analysen viser er, at i de 57 tilfælde, hvor en insider har solgt aktier, er det blot i 2 tilfælde, at aktien har klaret sig bedre i den efterfølgende tre-måneders periode - i forhold til den forgående periode op til salget.
En anden tendens er, at når insidere køber aktier i deres eget selskab - ja, så klarer aktien sig også godt i de efterfølgende tre måneder. Alm.
Aktier: Panik-salg kan gå ud over opsparingen 2007-08-20 01:14:35 Her på Stockblog.dk har vi flere gange beskæftiget os med argumentationen for, at aktier er det oplagte valg for den langsigtede investor. Det er også værd at understrege under den nuværende aktie-uro, hvor Nykredit har lavet nogle illustrative beregninger, der viser tydelig forskel i forventet afkast mellem aktier og obligationer - med en lang tidshorisont.
Nykredits beregninger tager udgangspunkt i en 40-årig, der sparer 15 pct. af sin løn op til alderdommen. Forudsætter vi, at aktiemarkedet falder med hele 50 pct. under den nuværende aktie-uro - og den 40-årige panikker, sælger alle aktier og fremover kun sparer op i obligationer. Ja, så kan han, i følge Nykredit, forvente en pension svarende til 49 pct. af sin nuværende løn.
Bevarer den 40-årige roen og vælger en model, hvor halvdelen af opsparingen fortsat er placeret i aktier, vil hans pension forventeligt udgøre 53 pct. af den nuværende løn. Og ender den aktuelle uro med, at der ikke ryger 50 pct. af aktie-ma
Aktier: Risiko-tjek af dine aktie-fonde 2007-08-24 02:41:08 Har du penge placeret i mange aktiefonde i forskellige investeringsforeninger kan det være en god idé at tjekke op på, om risiko-spredningen er i overenstemmelse med det, du i virkeligheden ønsker. Selvom dine penge er investeret i flere forskellige investeringsforeninger, der er uafhængige af hinanden, kan din samlede portefølje nemlig sagtens være særligt eksponeret mod enkelt-aktier, områder, valuta’er eller sektorer, som man ikke lige har været opmærksom på.
Har du eksempelvis penge placeret i afdelingerne “Sydinvest Verden”, “Carnegie World Wide - Danske Aktier” - og så nogle aktier i Nordea ved siden af. Ja, så har du faktisk aktie-beholdninger i Nordea i tre omgange, hvilket ikke lige umiddelbart er gennemskueligt - medmindre du har sat dig overordentligt godt ind i dine investeringsforeningers aktuelle beholdninger.
En hjælp til sådan et samlet risiko-sprednings-tjek for dine aktiefonde findes på Morningstar.dk. Registrerer du dig
Aktier: Uro var mere risiko-frygt end finans-frygt 2007-08-27 09:35:28 Når man ser tilbage på den seneste dramatiske tid på alverdens aktiemarkeder, er der almindelig enighed om, at uroen blev udløst af tab - og frygt for tab - i den amerikanske subprime-sektor samt lignende risiko-lån. Mange nervøse øjne flakkede derfor på aktierne i den finansielle sektor, men set i bak-spejlet klarede sektoren sig faktisk bedre end gennemsnittet under uroen.
På den baggrund kan man se, at uroen resulterede i større frygt for at være i volatile aktier (der forinden havde oplevet store stigninger) frem for aktier i bank-sektoren. Det kom tydeligt til udtryk i uge 33, hvor aktier i Danske Bank, Nordea og Sydbank klarede sig til plusser eller gik i nul, mens de store tabere var aktier, der normalt er præget af store udsving som Vestas og Genmab. Se for eksempel “Handelsmønste og Tendenser” for uge 33 her.
Dette mønster kan også aflæses i data fra finanshuset S&P. Fra medio juli til medio august faldt det amerikanske S&P500 indeks med 6,
Aktier: Favorit-måneder og kalender-teori 2007-09-01 08:38:25 Kalender-teori og tale om favorit-måneder har næsten alle dage været en del af kulturen på aktie-markedet. Et af de mest kendte “ordsprog” i den sammenhæng er “Sell in may - and stay away until Labor Day”. Labor Day er på mandag (3. september), hvor de amerikanske børser holder lukket. Men kalender-teori i aktie-sammenhæng skal man ikke bare sådan feje af bordet. Der er faktisk noget om snakken.
Havde man som investor i en indeksfond i det amerikanske S&P500 fulgt ovenstående “ordsprog” og solgt ud på en given dag i maj i år - ville en tilbagevenden til markedet nu være en fordel, da S&P500-aktierne nu befinder sig på et lavere niveau. Men som investor i C20 ville man faktisk have tabt penge, hvis man havde solgt ud i begyndelsen af maj, da C20 faktisk er steget siden da - trods den seneste tids uro. Se også indlægget: Aktier: Sæson-udsving er en aktie-tradition.
Her på Stockblog.dk har vi tidligere beskæftiget os med den s
Mærsk: Sejler stadig med container-underskud 2007-08-30 12:14:09 Halvårsregnskabet fra A.P. Møller-Mærsk viser, at containerskibsfarten stadig sejler med underskud. Skal år 2007 løftes til overskud for containerfragten, må Mærsk primært sætte sin lid til, at fragtraterne må stige i 2. halvår. For som det hedder i halvårsrapporten om volumen: “ventes 2. halvår af 2007 at være på niveau med samme periode i 2006.”
Mens den globale vækst i container-mængden er steget med 9 pct. i 1. halvår af 2007 i forhold til 2006, har Mærsk Line oplevet en vækst i mængden på 3 pct. - lavere end den generelle markedsvækst på grund af fokus på indtjening, som det hedder. Det fokus blev også annonceret i årsrapporten i marts. Se indlægget: Mærsk: Fragtraterne bliver igen afgørende. Men stadig formår Mærsk Line altså ikke at tjene penge.
Ser man på omsætningen for containerfragten målt i kroner, er den faktisk lavere i 1. halvår af 2007 (70.467 mio kr.) end i 1. halvår 2006 (73.010), hvilket også sætter Mærsk-Lines dol
Novo Nordisk: En sandhedens time for Liraglutide nærmer sig 2007-09-27 06:39:31 Snart nærmer sig en form for sandhedens time for Novo Nordisk
, når fase-3-data’ene for Novo’s GLP-1-produkt Liraglutide - se indlægget: Novo Nordisk
: Liraglutide-data blev en kurstrigger - vil blive direkte sammenholdt med konkurrenternes afgørende fase-3-forsøg af det meget omtalte produkt Exenatide LAR.
Konkurrenterne Amylin og Eli Lilly ventes nemlig at komme frem med de afgørende fase-3-data for Exenatide LAR her i 4. kvartal af 2007 - som vi jo går ind i om få dage. Forventningerne til data’ene for Exenatide LAR er høje - og produktet har på forhånd den “konkurrence-fordel” i forhold til Liraglutide, at det er langtidsvirkende - deraf navnet Long Acting Release (LAR) med virkning på ugebasis - mens Liraglutide skal bruges dagligt af diabetikere i behandling.
Analytikerne venter, at der i fremtiden vil være et større to-cifret milliard-marked årligt for GLP-1-produkterne, da de potentielt kan anvendes af op i mod en tredjedel af alle typ
Nordea: Slutspillet om den svenske stats aktiepost nærmer sig 2007-09-27 02:29:59 Slutspillet om salget af den svenske stats aktiepost på ca. 19,9 pct. af aktierne i Nordea
ser ud til at være rykket endnu nærmere, efter at artikler i svenske “Dagens Industri”, bringer den svenske storbank SEB i spil som interesseret køber - angiveligt med et helt konkret bud.
Ifølge “Dagens Industri” er SEB angiveligt rede til at afgive et bud på den svenske stats aktiepost, der omtrent ligger 30 pct. over gårsdagen lukkekurs på Nordea-aktien. Her på Stockblog.dk er vi ikke overraskede over sammenkædningen med SEB. Især ikke efter at Nordea-chef Christian Clausen i juni populært sagt bød SEB op til dans. Se indlægget: Nordea: Direktør gør kur til SEB.
Spekulationerne om den svenske stats salg af aktier i Nordea har eksisteret siden optakten til det svenske rigsdagsvalg sidste år. Men det var i december 2006, at der officielt blev placeret et “til salg”-skilt på den svenske stats aktiepost. Se indlægget: Nordea: Den svenske stat
Aktier: Snakken om en aktieboble 2007-09-24 09:18:10 I forbindelse med den aktuelle uro på alverdens finansmarkeder har der været kommentatorer og iagttagere, der har talt om en “aktieboble” udfra den simple betragtning, at aktierne siden 2002 bare er steget og steget. Ofte drages der paralleller til pris-stigningerne på ejendoms-markedet i de vestlige lande, hvor der også tales om boble-tilstande. Men det kan man ikke sammenligne direkte og blot at betragte aktiernes stigning - uden at se nærmere på de bagvedliggende forhold - er alt for simpelt.
Drager man en parallel til “IT-boblens” endeligt på aktie-markedet ved årtusindeskiftet, er det i dag helt andre fundamentale forhold, der gør sig gældende for aktier og selskaber i de vestlige lande. Selskaberne tjener i dag mange flere penge end dengang og forekommer i dag, samlet set, betydeligt sundere.
I dag handles aktierne i S&P500 således til cirka en 17-18 gange overskuddet, hvor det dengang var over 30. Se indlæggene: Aktier: S&P500 er bleve
Aktier: Pludselige udsving kan man sjældent finde årsagen til 2007-09-20 15:17:53 Den amerikanske centralbanks rente-nedsættelse forleden udløste pludselige store stigninger på aktie-markederne. Se indlægget: Aktier: Rente-nedsættelser løfter aktier. Netop (uventede) ændringer i renten hører til blandt de identificér-bare enkelt-begivenheder, der pludseligt kan ændre kurserne på aktie-markedet. Men faktisk er de fleste pludselige udsving svære eller ligefrem umulige at identificére en årsag til, viser undersøgelser.
Eksempelvis har professor Ray Fair observeret data for S&P500-indekset i 4417 handelsdage i perioden mellem 1982 og 1999. I denne periode fandt han 220 pludselige udsving i markedet (i nogle tilfælde futures), hvor indekset ændrede retning med 0,75 pct. indenfor 5 minutter. Men Fair kunne blot i 69 af de 220 tilfælde identificere en årsag til det pludselige udsving.
Ud af de 69 tilfælde havde 31 tilfælde årsag i makro-økonomiske meddelelser (eksempelvis inflation eller job-skabelse), 22 tilfælde med årsag i ændringer i den m
Aktier: Rente-nedsættelser løfter aktier 2007-09-18 16:20:57 Her til aften nedsatte den amerikanske centralbank renten med 0,5-procent-point fra 5,25 pct. til 4,75 pct. Rente-nedsættelsen smittede straks af på aktie-markederne, hvor det amerikanske S&P500-indeks steg med næsten 3 pct. Ser man på rente-nedsættelser i historisk perspektiv. Ja, så er tendensen, at en påbegyndt serie af nedsættelser fører til aktie-stigninger i månederne efter.
Data fra finanshuset Standard & Poors viser, at den amerikanske centralbank tidligere har gennemført 11 serier af rente-nedsættelser siden 2. verdenskrig. Siden påbegyndelsen af serierne er det toneangivende S&P500-indeks i gennemsnit steget med 12,3 pct. i løbet af de efterfølgende 6 måneder. I 4 af de 11 serier er S&P500-indekset dog faldet i det efterfølgende halve år, som mange nok husker skete efter nedsættelsen pr. 3. januar 2001.
Det er altid interessant at følge, hvordan aktie-markederne agerer i forhold til ændringer i renten. Denne gang var rente-nedsættelsen ve
Danske Bank: Usikkerhed gør aktien attraktiv målt på nøgletal 2007-09-17 04:23:12 Bank-aktierne er her til formiddag igen udsat for pres og kursfald - ligesom i sidste uge. Mandag formiddag blev Danske Bank-aktien handlet til under kurs 200. Årsagen er fortsat uroen omkring risiko-eksponeringen i finans-sektoren. Men målt på nøgletal og forventninger, mener vi her på Stockblog.dk, at Danske Bank-aktien - trods uro - nu forekommer særdeles attraktiv for den langsigtede investor.
Tager man et blik på analytikernes 2007-forventninger til Danske Bank, lyder gennemsnits-estimatet på et resultat pr. aktie på 21,9 kr. Det svarer til at man skal betale 9,1 kr. for en krones overskud (P/E). Blandt de 15 internationale analytikere, der har bidraget med input til Danske Banks Investor-relation-side (se også indlægget: Danske Bank: Med glimrende investor-værktøj ) er den laveste forventning en indtjening på 21,3 kr. pr. aktie for 2007.
Ser man på forventningerne til bankens direkte afkast i form af udbytte i forhold til kursen, virker det nuværende kurs-niveau o
Novo Nordisk: Høj, stabil vækst over 20 kvartaler 2007-09-12 10:47:27 Her på Stockblog.dk har vi set nærmere på den flotte serie af regnskabs-meddelelser, som Novo Nordisk
har lagt frem over de seneste kvartaler. Det seneste i rækken kom i sidste måned - se indlægget: Novo Nordisk
: Leverede atter engang varen. Gennemgående for regnskabsmeddelserne er, at Novo Nordisk nu har præsteret to-cifrede væksttal (periode-til-periode-basis) i mere end 20 kvartaler målt i lokaler valuta’er (dvs. primært amerikanske dollars).
Senest viste halvårsregnskabet for 2007 en vækst på 14 pct. målt i lokale valutaer i forhold til samme periode sidste år. Og sådan kan man blive ved, når man sammenligner udviklingen i omsætningen målt i lokale valuta’er med de tilsvarende perioder for de foregående år: Q1 2007 +16 pct.,
Årsregnskab 2006 +16 pct., Q3 2006 +16 pct., Q2 2006 +18 pct., Q1 2006 +18 pct. Årsregnskab 2005 +15 pct., Q3 2005 +16 pct., Q2 2005 +15 pct., Q1 2005 +13 pct., Årsregnskab 2004 +15 pct., Q3 2004 +15 pct., Q2 2004 +14 pct.,
Aktier: Aktiefonde til rabatpris 2007-09-11 06:07:11 I forbindelse med den seneste tids uro på alverdens aktiemarkeder, kunne man flere gange se, at mange investeringsforeningers børs-noterede aktiefonde blev handlet til en pris under den “indre værdi”. Det sker også i de mere stille perioder - og er en mulighed, der kan udnyttes med den rette timing til at købe en fond til umiddelbar “rabat-pris”.
Den “indre værdi” er fondens formue i aktier mv. fratrukket administrations-omkostninger, som er divideret ud på antallet af investerings-beviser. Men da aktiefonden er noteret på børsen, bliver den ikke udelukkende handlet på den “indre værdi”, men også på udbud og efterspørgsmål (indenfor visse rammer).
Derfor kan kursen på en aktiefond dermed ændre sig - uden at den “indre værdi” ændrer sig. Det er værd for investorerne at notere sig, da man således med den rette timing kan gøre et køb til “rabat-pris” eller ligefrem et salg til “overpris&r
Aktier: Lav en målsætning for dine aktier 2007-09-10 13:58:43 Aktie-investering handler om at tjene penge. I et opadgående marked er det let for de fleste, men det er langt fra ensbetydende med, at investeringen er en succes i forhold til, hvad man ellers kunne have opnået. For at kunne afgøre om man har succes med sine aktie-investeringer, er det derfor en god idé på forhånd at definere en målsætning ud fra sin strategi og risiko-profil. En målsætning er nemlig god at holde sine investeringer op i mod for at se, om investeringen er en succes.
Som bekendt er aktie-markedet lunefuldt med både op- og nedture. Derfor bør en målsætning være i tråd med de udsving, din portefølje forventeligt må imødegå. Investerer du eksempelvis primært i de større danske aktier, kunne din målsætning være at klare sig minimum 95 pct. så godt som det toneangivende OMXC20-indeks hvert år over din investeringshorisont. Lever du ikke op til den definerede målsætning (benchmark) indikerer det, at din portefølje eller strategi måske har behov
Aktier: Sørg for risiko-spredning i din portefølje 2007-09-09 16:47:43 Risikospredning er et velkendt begreb for de fleste aktie-investorer udfra devisen om, at man ikke skal satse alt på én hest. Men mange har nok stillet sig selv spørgsmålet om, hvor mange forskellige aktier risikoen bør være spredt ud på i en aktie-portefølje. Svaret er ikke helt enkelt. Det afhænger selvfølgelig af din strategi, risiko-profil og målsætning for afkastet. Samtidig har undersøgelser på området ført til flere forskellige anbefalinger.
For år tilbage hed det sig, at en aktie-portefølje indeholdt en “god” risiko-spredning i forhold til det generelle marked, hvis den var fordelt på 10-25 aktier på flere forskellige sektorer. Men de seneste års forskning indikerer, at i et mere udsvings-præget marked (som de seneste årtier har været) kræver det endnu flere forskellige aktier i porteføljen, hvis man vil tilstræbe et “risiko-balanceret” afkast, der ikke stikker voldsomt ud fra det generelle marked.
I Domian, Louton og Racines
Aktier: Om de runde, psykologiske milepæle 2007-10-02 09:18:12 Det amerikanske Dow Jones-indeks er i skrivende stund igen i nyt rekord-niveau over den “psykologiske milepæl” på indeks-kurs 14.000. Disse psykologiske milepæle omtales ofte i medierne, når indeks passerer et “pænt, rundt” tal. Det er indeks-niveau’er, som folk kan huske. De har dermed en symbolsk betydning og betegnes nogle gange ligefrem som “psykologiske barrierer”, som efter sigende skulle være sværere at trænge i gennem end andre kurs-niveau’er.
Det er dog omdiskuteret, hvorvidt man kan hæfte betegnelsen “psykologiske barrierer” på disse runde milepæle. En omtalt, akademisk undersøgelse “Price Barriers in the Dow Jones Industrial Average” (Donaldson og Kim) fra 1993 indikerer, at der er en vis “modstand” i runde niveauer og at aktierne i en tid tenderer til at bevæge sig hurtigere opad, når disse “modstande” passeres. Men disse konklusioner har andre igen sat spørgsmåls