Owner: Stockblog URL:http://www.stockblog.dk Join Date: Tue, 23 Jan 2007 09:03:50 -0600 Rating:0 Site Description: Toprated danish blog about stocks, business and investing. Site statistics:Click here
Lundbeck: Presset øget på Lundbeck 2007-06-01 01:55:23 Presset er nu øget på Lundbeck efter at man sammen med den amerikanske partner Forest Labs sent i aftes måtte offentliggøre negative resultater af fase 3-forsøg med midlet desmoteplase (mod slagtilfælde). Med en “tynd” pipeline fremstår Lundbeck nu som et endnu mere presset selskab, der kan være nødsaget til at købe sig til nye udviklingsprojekter, produkter eller kandidater for i fremtiden at have en ny storsællert, når patenterne på Cipralex/Lexapro udløber i 2012/2014.
2007 har indtil nu bestemt ikke været præget af opløftende nyheder fra Lundbecks udviklings-linje af nye produkter. Sidst i marts måtte Lundbeck opgive udviklingen af søvn-midlet Gaboxadol på grund af bivirkninger. Se indlægget: Lundbeck: Deprimerende melding. Et søvnmiddel som analytikerne ellers havde spået kunne være noget, der lignede en god sællert.
Salget af Cipralex/Lexapro har ellers været stigende i 2007. Men aktie-markedet har blikket vendt mod fremtiden - og den virker
Aktier: Udlandet storshopper danske sundhedsaktier 2007-06-06 13:41:45 Værdipapircentralen kunne her forleden berette at maj måned blev endnu en måned, hvor udlandet har nettokøbt danske sundhedsaktier. Udenlandske investorer har øjensynligt fået endnu større appetit på den danske sundheds- og medicinalsektor her i 2007. Her på bloggen har vi set nærmere på tallene, der viser at udlandet har nettokøbt danske sundhedsaktier hver måned siden nytår.
Den seneste opgørelse fra Værdipapircentralen viser, at der i maj måned blev nettokøbt for omtrent 1 mia. kr. sundhedsaktier af udenlandske investorer. I april måned var udlændingenes nettokøb på ca. 1,7 mia. kr., i marts på ca. 800 mio. kr. og i februar på cirka 1,2 mia. kr. regnet i nettokøb.
I løbet af de seneste 4 måneder har udenlandske investorer altså nettokøbt danske sundhedsaktier for knap 5 milliarder kroner. Tallene må man tolke derhen, at udlandet i højere grad har fået øjnene op for potentialet i aktier i den danske medicinal- og sundhedssektor.
Aktier som Genmab og B
Aktier: S&P500 er blevet “sundere” siden sidste rekord 2007-06-05 02:42:19 Forleden slog aktierne i det amerikanske S&P500-indeks den syv år gamle rekord fra &ldquo
;dot-com-tiden&rdquo
;. Se indlægget: Aktier: Så slog S&P500 rekorden fra 2000. Ser man på S&P500-indekset fra dengang i forhold til i dag, er der sket store ændringer i sammensætningen, som man ud fra et investor-synspunkt må betragte som mere “sunde”.
Dengang bestod værdien af indekset af mere end en trediedel indenfor sektoren informations-teknolgi. I dag udgør IT omkring 15 pct. af værdien af S&P500-indekset. Dengang var Micorsoft den største aktie i indekset med en markedsværdi på mere end en 500 mia. dollars. I dag er olieselskabet Exxon Mobile største enhed med en markedsværdi på ca. 450 mia. dollars.
Tilbage i marts 2000 var der blot tre sektorer, der repræsenterede mere end 11 pct. af værdien af S&P500, mens der i dag er dobbelt så mange, nemlig seks sektorer, der udgør mere end 11 pct. af indekset. Største sektor er i dag finans, som udg
Aktier: Efter uroen lysner det påny 2007-06-09 08:33:16 Den seneste uge har været præget af uro og nedtur på de internationale aktiemarkeder, hvilket har resulteret i, at aktierne i det danske C20-indeks - samlet set - er faldet omtrent 4,5 pct. i ugens løb. Uroen på markederne kan formentlig fortsætte noget tid endnu, men her på bloggen ser vi ikke uroen som en afgørende vending i den overordnede, opadgående trend.
Siden den seneste aktieuro, der blev indledt i slutningen af februar - se indlægget: Aktier: En “sund” mod-reaktion i gang - har aktiemarkederne været præget af pæn opgang og munter stemning. Situationen kunne faktisk minde om situationen forud for slutningen af februar, hvor markedet “havde brug for” en anledning til at korrigere ovenpå en måske, lidt for lystig stemning.
Denne gang har de internationale aktiemarkeder stort set ignoreret uroen på de kinesiske børser. I stedet har flere analytikere angivet “rentefrygten” som årsag og anledning til den aktuelle uro blandt akti
Nordea: Direktør gør kur til SEB 2007-06-13 02:31:57 Nordeas administrerende direktør, Christian Clausen, sender nu kraftige signaler om, at en fusion med den svenske storbank SEB vil være “indlysende fornuftigt”, men ikke i løbet af de første par år. Signalerne kommer i en artikel i Financial Times, som et led i “spillet” om, hvordan den svenske stat skal (eller bør) sælge sin aktiepost på knap 20 pct. i Nordea - og hvordan Nordeas fremtid dermed bør se ud.
Den svenske stat satte officielt aktierne til salg i december. Se indlægget: Nordea: Den svenske stat sætter aktier til salg. Men den svenske regering er stadig i gang med at overveje, hvordan salget egentligt skal foregå, så salget ikke bliver en “taber-sag”, hvor regeringen kan få kritik for ikke at have solgt til den “rigtige pris” - og måske til den “rigtige køber”.
I artiklen i Financial Times afviser Christian Clausen at fortælle nærmere om salgs-drøftelserne med regeringen, men får dog antydet, at Read more:Nordea
Novo Nordisk: Søger at udvide paletten 2007-06-12 03:04:02 I en artikel i Berlingske Business i dag fremgår det, at Novo Nordisk
i endnu højere grad vil søge at udvide produkt-paletten udover det dominerede salg af diabetis-produkter, der udgør omkring 75 pct. af selskabets salg. Samtidig fremgår det, at nye produkter a la NovoSeven er under udvikling indenfor bløder-området. Se artiklen her.
Med opførelsen af en ny forsknings-fabrik, er det planen, at Novo Nordisk
vil ind på markederne for behandling af kræft og sygdomme som leddegigt og psoriasis ved hjælp af immunterapi. Kombineret med udviklingen af endnu flere bløder-produkter, må det ses som en investering i produkt-udvikling for fremtiden, hvor der skal satses på andet og mere end “blot” diabetis-behandling.
Novo Nordisk hovedindtægt vil dog klart være diabetis-produkter i mange år endnu (området vokser med 15 pct. årligt). Blandt andet er produktet Liraglutide under udvikling, hvor der inden for få måneder kan forventes nyheder, der kan påvirke aktie-k
Aktier: Indeksfonde får svensk anbefaling 2007-06-11 04:32:47 For de, der investerer i investeringsforening med aktier, er det altid et spørgsmål til overvejelse, om man skal vælge en fond, der følger et bestemt aktie-indeks eller en fond, hvor portefølje-managere sørger for aktiv udvælgelse af aktier. Direktøren for “Swedish Institute for Financial Research” har på et nyligt afholdt seminar under temaet sagt, at private små-investorer er bedst tjent med at vælge indeks-fonde fremfor de aktivt forvaltede.
I en artikel i det svensk
e E24, kommer direktør Magnus Daghlquist med anbefalingen. Se den omtalte artikel her. Begrundelsen er, at mange aktivt forvaltede investeringsforeninger leverer et lavere afkast og har højere omkostninger end indeks-fondene. Men Dahlquist understreger, at der også er mange dygtigt forvaltede fonde, hvor investorerne rådes til at spotte dem ved at se på de historiske afkast.
Her på Stockblog.dk har vi tidligere omtalt en anden artikel om emnet, hvor en svensk gennemgang viste, at flere af de
Aktier: Xact Bear som “hedge-forsikring” 2007-06-10 09:49:57 Uro på aktiemarkederne er gift for mange investorer. Derfor søger nogle investorer at &ldquo
;neutralisere&rdquo
; deres porteføljer i urolige tider ved at købe op i produktet “Xact Bear”. Ved at købe indeks-fonden “Xact Bear” kan man således tegne en form for “hedge-forsikring”, der kan sikre en vis “status quo”, når bølgerne går højere eller lavere, end man egentlig bryder sig om.
Fonden “Xact Bear” bevæger sig 1,5 gange modsat de 30 mest omsatte svenske aktier. Se indlægget: Xact Bear: En mulighed for aktiepessimister. Således stiger fonden altså i værdi, når aktie-kurserne ellers generelt falder i værdi. Et fald på 10 pct. i det svenske OMXS30-indeks svarer dermed til en 15 pct. stigning i “Xact Bear”.
Har man på den måde nogle langsigtede aktie-positioner, som man ikke ønsker at sælge - men beholde, kan man således søge at neutralisere sin beholdning (i forventning om yderligere nedgang),
Aktier: 2007 tegner til rekord i børs-opkøb 2007-06-15 03:57:29 Næsten halvvejs fremme tegner dette år til at blive et rekord-år, hvad angår selskabs-opkøb, fusioner og afnoteringer fra verdens børser. Indtil videre er der købt selskaber for 2.300 milliarder dollars i år, ifølge Thomson Financial. Kapitalfonde står for en større del af opkøbene end tidligere - og de mange opkøb “understøtter” kurserne på aktiemarkedet, da det reducerer udbuddet af aktier.
Et af årets største handler har indtil nu været kapitalfondene Kohlberg Kravis Roberts (der også var med i TDC-handlen) og Texas Pacific Groups køb af TXU Corp for 32 milliarder dollars. Det er verdens største børs-køb med en kapitalfond involveret - se også indlægget: Aktier: Kapitalfonde står klar til mega-opkøb. Samlet anslåes det, at kapitalfonde har stået bag omkring 25 pct. af selskabs-handlerne i år indtil nu, hvilket også tegner til rekord på den front.
Sidste år blev der købt selskaber for 3.860 millarder dollars, hvor det blev anslået, at ka
Aktier: Oddsene på amerikansk recession 2007-06-14 07:42:48 Med den seneste tids uro på aktiemarkederne er der atter engang fokus på den amerikanske økonomi og risikoen for en recession i form af negativ vækst. Men hvad er egentlig sandsynligheden for, at den amerikanske økonomi står overfor en recession? Det diskuterer analytikere og økonomer stadig på livet løs - efter også at have gjort det i det meste af 2006.
I foråret sagde den tidligere amerikanske centralbankchef, Alan Greenspan, at han så oddsene for en recession i amerikansk økonomi til at være 1 til 3 eller 33 pct. i 2007. Det er en vurdering som danske LD Invest deler og som direktør Jeppe Christiansen gør rede for i Dansk Aktionærforenings seneste nyhedsbrev. Se artiklen i nyhedsbrevet her.
I den seneste “Blue Chip economic forecast”, hvor en række økonomer giver temperaturen på amerikansk økonomi, udledes sandsynligheden for recession i løbet af et år til at være 26,1 pct. (fra 24,4 pct. i den seneste måling). De fleste økonomer i undersøgels
Aktier: Værdi-sætningen af aktier ændret 2007-06-14 05:09:28 Siden det igangværende “bull-market” blev indledt for små fem år siden er der sket både store og mindre ændringer i aktiemarkedets værdi-sætning af aktier indenfor de forskellige sektorer. Det kommer stærkt til udtryk i S&P500 indekset, hvor eksempelvis energi- og olie-aktier handles til en betydeligt “lavere pris” målt på overskuddet (P/E-værdi) i forhold til dengang.
I dag handles olie- og energi-aktierne i S&P500 til omkring 12 gange overskuddet, hvor de ved startskuddet til den nuværende, opadgående trend (efter dot.com-nedturen) blev handlet til over 30 gange overskuddet. Siden september 2002 er S&P500-indekset steget med omkring 96 pct., mens olie- og energi-aktierne er steget med omkring 200 pct. Så en del af forklaringen på den lavere PE-værdisætning af disse aktier, skal findes i sektorens stærke udvikling.
Sektorerne materialer og industri handles i dag også til en lavere PE-værdi end i september 2002. Mens finans- og me
Aktier: Drømmen om den gyldne aktie 2007-06-19 04:52:47 Omhyggelig udvælgelse af aktier er alfa og omega i disciplinen aktie-investering. Historien har vist, at der findes flere “gyldne” eksempler på investering i enkelt-aktier, der over tid har genereret enorme afkast - og hvor det vigtigste (og vanskeligste) for investoren har været at kontrollere sin tålmodighed.
Et godt eksempel er aktierne i Harley Davidson. Motorcykel-fabrikanten (eller livstils-branded om man vil) blev børs-introduceret i 1986. Havde man dengang investeret 100.000 kroner i Harley-aktier ville de i dag - lidt mere end 20 år senere - (med udbytte geninvesteret) være forvandlet til 23,5 mio. kr. På Harley Davidsons hjemmeside under afsnittet “Stock” kan man trykke på “H-D vs. S&P 500″ og se den imponerende performance i forhold til det tone-angivende amerikanske indeks. Find sammenligningen her.
Et andet velkendt eksempel på en aktie, der har været værd at holde over mange år er Coca-Cola. Storinvestoren Warren Buffet
Aktier: Sommer-måned med mulige kurs-udbrud 2007-06-18 04:07:11 Juli måned er traditionelt en af de stille måneder på aktiemarkedet - uden de store planlagte begivenheder og med færre handler og lavere omsætning. Her på Stockblog.dk har vi kigget nærmere på, hvad der kan puste liv i et par af C20-aktierne i juli måned - udover de to halvårsregnskaber, der ventes fra Nordea og Jyske Bank i slutningen af måneden.
En af de C20-aktier, der kan opleve et udsving i kursen i juli er Novo Nordisk. Nogle analytikere venter nemlig, at der er chance for offentliggørelse af de første afgørende fase-III data fra diabetis-mildet Liraglutide i juli måned. Se også indlægget: Novo Nordisk: Liraglutide-data næste store kurstrigger. Liraglutide er en såkaldt GLP-1 analog, hvor data’ene er vigtige for Novo Nordisk. Finanshuset Morgan Stanley har nemlig tidligere estimeret at GLP-1-analoger vil sælge for mellem 25 og 30 milliarder kroner i USA i 2015.
Et andet bud på et muligt kurs-udsving i juli er i aktierne i Genmab, der (formentlig) stadi Read more:Sommer
Novo Nordisk: Liraglutide-data blev en kurstrigger 2007-06-22 02:46:25 Ovenpå fremlæggelsen af de første positive fase-3-data fra diabetes-midlet Liraglutide steg aktier i Novo Nordisk
med knap 5 pct. i går. Data’ene ser lovende ud. Selv vurderer Novo Nordisk
, at Liraglutide vil opnå blockbuster-status - det vil sige sælge for over 1 milliard dollars årligt - når midlet (formentlig) når markedet i begyndelsen af 2009.
Ovenpå det flotte 1. kvartals-regnskab var de første fase-3 data for Liraglutide ventet som en afgørende, kurspåvirkendende nyhed inden fremlæggelsen af halvårs-regnskabet den 3. august. Se indlægget: Novo Nordisk: Lirgalutide-data næste store kurstrigger. Her på bloggen noterede vi os tilbagefaldet i aktie-kursen på Novo Nordisk ovenpå 1. kvartals-regnskabet og dristede os til at anskue det som en købs-mulighed med udsigt til Liraglutide-data’ene, der i går altså viste sig positive. Se indlægget: Novo Nordisk: Tilbagefald er købsmulighed.
Liraglutide er et såkaldt GLP-1-produkt, der aktiverer et hormon
Aktier: Fokusér også på omkostningerne 2007-06-26 02:06:41 Mange private investorer har en tendens til udelukkende at fokusere på afkast, når de handler med aktier. Men fokus på omkostninger i forbindelse med aktiehandel er i særdeleshed væsentligt. For der er mange tilfælde, hvor omkostningerne æder en stor del af afkastet for private ved aktiehandel - især for de der handler ofte. Det har flere undersøgelser vist.
Den mest umiddelbare - og oftest mest udgifts-tunge - omkostning ved aktiehandel er kurtager. Her bør man som investor ind-i-mellem afsøge markedet for bedre tilbud i forhold til sin investeringsprofil. I løbet af de seneste år har en række banker og internet-mæglere nemlig intensiveret konkurrencen på kurtage-priserne - så det faktisk kan betale sig at holde sig opdateret på nye muligheder i forhold til sin investeringsprofil.
I den forbindelse er det vigtigt på forhånd at have gjort sig nogenlunde klart hvor mange handler man omtrent regner med at foretage i løbet af et år - og for hvor store beløb. Det er
Aktier: Dårlige aktier har klaret sig endnu dårligere 2007-06-25 05:13:27 De investorer der har fulgt strategien med at købe aktier i de selskaber, der klarede sig dårligst på børsen i 2006 - i håb om at aktierne ville stige - er indtil videre blevet straffet yderligere. 4 ud af 5 blandt de “dårligste aktier” i 2006 er i de første måneder af 2007 faldet yderligere, viser en gennemgang, vi har lavet her på bloggen.
Aktier i Dicenta der i 2006 blev barberet ned med 42,6 pct. i kursværdi, er i de seneste 6 måneder faldet yderligere 19,3 pct. Bioscan, der faldt 40,4 pct. i 2006 er nu erklæret konkurs, mens RTX Telecom, der i 2006 faldt 37,6 pct. er faldet yderligere 22,1 pct i de seneste 6 måneder.
Selskabet Keops har dog oplevet en lille stigning på 6 pct. i det seneste halve år ovenpå en aktie-nedtur på 31,1 pct. sidste år. Mens Deadline Games er faldet 9,2 pct. i det seneste halve år efter en 2006-nedgang på 30,3 pct.
Ovenstående opgørelse viser, at det langt fra har kunnet betale sig at håbe på kurs-opgang eller “tur
Aktier: Omkostninger nemmere at sammenligne 2007-06-29 03:52:59 Investeringsforeningsrådet - som er sammenslutningen af investeringsforeninger - har i dag lanceret det ventede nye nøgletal (ÅOP - årlige omkostninger i procent), der dækker samtlige omkostninger ved at sætte sine penge i en given investeringsforening eller afdeling. Tallet gør det noget nemmere at sammenligne omkostningerne i investeringsforeningerne med hinanden.
På Investeringsforeningsrådets hjemmeside kan man finde det nye ÅOP-tal for sine investeringer her og sammenligne med andre investeringsforeninger og afdelinger. Rådet har også lavet en liste med median-tal for en række forskelllige typer investeringer, der kan ses her.
Ã…OP-tallet er selvfølgelig en forenklet størrelse og tager udgangspunkt i, at investors gennemsnitlige tidshorisont er syv Ã¥r. Derfor vil vi her pÃ¥ bloggen da ogsÃ¥ rÃ¥de den grundige investor til at bruge tid pÃ¥ den “almindelige omkostnings-statistik”, hvor de enkelte typer omkostninger er udspecificerede. Den findes pÃ¥ Inves
Aktier: Tid til en mindre halvårs-status 2007-06-27 02:21:42 Forud for et nyt aktie-år er der mange, der leverer bud på, hvordan året vil forløbe på alverdens aktiemarkeder. Her på Stockblog.dk referede vi i forbindelse med indgangen til 2007 en række forskellige bud og forudsigelser fra forskellig side, som det nu er tid at gøre en slags halvårs-status på.
Kendetegnet for første halvår af 2007 på det internationale aktiemarked har overordnet været, at der stadig er fokus på væksten (eller mangel på samme) i den amerikanske økonomi. Det har og præger til stadighed aktierne, hvor frygten for recession stadig virker som en trussel på markederne - se også indlægget: Aktier: Oddsene på amerikansk recession. Truslen har igen affødt fokus på rente-udviklingen.
Et andet kendetegn for det internationale aktiemarked i 1. halvår af 2007 har været, at det høje opkøbs-niveau med afnoteringer, fusioner og kapitalfond-køb har fortsat - nu med fornyet styrke. Se indlægget: Aktier: 2007 tegner til rekord i børs-opkøb.
Dette har
Aktier: C20-selskaber stadig vilde med at købe sig selv 2007-07-03 04:11:34 Selskaberne i det toneangivende danske aktie-indeks C20 finder det stadig attraktivt at bruge masser af penge på at købe deres egne aktier op. Nye aktietilbagekøb er netop bebuddet. Samtidig har flere selskaber stadig store beløb ventende, der er afsat til aktietilbagekøb for resten af 2007, hvilket vil medvirke til at understøtte kursen på aktierne resten af året.
I går bebudede Danisco (som ventet), at et aktietilbagekøb på 500 mio. kr. vil blive iværksat som følge af gennemført salg af Flavours-divisionen. Men mest bemærkelses-værdigt på aktie-tilbagekøbs-fronten er, at TrygVesta for nylig annoncerede, at forsikrings-selskabet fra næste års generalforsamling vil ændre udlodningspolitikken, så den også omfatter et større program for aktie-tilbagekøb.
TrygVesta har ellers været den store “udbytte-aktie” i C20, hvor der i foråret blev udbetalt et udbytte på 70 pct. af årets overskud efter skat. Fremover er planen at udbyttet skal være på 50 pc
Aktier: Dine fejltagelser har også værdi 2007-07-02 06:37:57 Alle aktie-investorer laver fejl-investeringer på aktie-markedet. Men fejltagelser har også værdi. Dem der forstår at lære af fejlene til en anden gang og søger at isolere og minimere dem, så de ikke vokser sig større end nødvendigt og godt er - er også dem, der står stærkest i at håndtere en investering næste gang.
Den største fejl i investerings-sammenhæng er vel nok, når man ikke vil erkende, at man har begået fejl. Mange investorer har sikkert hørt om investorer, der købte en given aktie i håb om, at aktien hurtigt ville stige. Men da det modsatte skete blev investeringen pludselig “gjort langsigtet”. Og måske foretog investor nye opkøb for at reducere “den gennemsnitlige købspris”. Eller med andre ord: Strategien blev tilpasset den fejl-slagne investering. Og ikke omvendt (som det jo retteligt burde være).
Her på Stockblog.dk har vi tidligere omtalt nogle af de typiske fejl, som “Dansk Aktionærforening” og pendanten i
Aktier: Forskellen på trader og investor 2007-07-02 03:28:49 Hvordan vil du karakterisere dig selv, når du handler med aktier? Er du typen, der går efter at score en gevinst ved en hurtig opgang i aktie-kursen på den korte bane? Eller er du typen, der investerer langsigtet udfra en strategi om at investere i selskaber med perspektiv, der har udsigt til at overperforme konkurrenterne og øge overskuddet over de kommende år?
Mange på aktiemarkedet har ikke gjort sig denne grundlæggende overvejelse. Men den er væsentlig og handler dybest set om, hvorvidt du er “aktie-trader” eller “aktie-investor”. For aktie-traderen handler det primært om aktie-kurserne - og evnen til at profitere på hurtige op- eller nedgange, mens aktie-investorens primære fokus er på selskaberne bag og deres evne til at drive overskuddet frem, hvilket igen på den lange bane afspejler sig i aktie-kursen.
Mange undersøgelser har vist og dokumenteret, at det er ekstremt svært på den korte bane at forudsé udsving i aktie-kurser, korrektioner
Aktier: Højere oliepris påvirker aktier 2007-07-07 16:06:25 Prisen på en tønde olie har nået sit højeste i 11 måneder. Fredag klatrede olieprisen over 76 dollars pr. tønde (Brent olie). Den stigende olie-pris smitter også af på kurs-sætningen på en række danske og udenlandske aktier og kan have indflydelse på den generelle udvikling på det internationale aktiemarked.
Stigningen i olieprisen har årsag i uroligheder i Nigeria, en bevidst lavere olie-produktion i OPEC-landene (der i øjeblikket står for knap halvdelen af verdens olieproduktion) og et fald i olie-beholdningen hos de amerikanske olie-lagre. Når olieprisen stiger kan det påvirke en række aktier på det danske aktiemarked.
Blandt danske aktier kan en stigning i prisen på olie især smitte negativt af på kursen på SAS-aktier, men også aktier i A. P Møller Mærsk bliver ud fra en “alt andet lige”-betragtning påvirket negativt af en stigende oliepris (de nærmere omstændigheder kan man læse om i det seneste års-regnskab) - men også visse andre akti
Aktier: Et illustrativt eksempel på afkastet 2007-07-04 04:46:03 Historisk set har aktier vist sig at være en attraktiv investering, der giver gode afkast over tid i forhold til andre investeringsmuligheder. Den svenske aktionærforening “Aktiespararna” har på deres hjemmeside indlagt en illustrativ model, der viser hvordan afkastet på aktiemarkedet har været i forhold til at sætte sine spareskillinger på en konto i banken.
På den illustrative model kan man indtaste et beløb - og trække en cursor tilbage til et givent årstal, så man kan se, hvor meget beløbet ville have givet i afkast ved investering i aktier (udfra historiske afkast-data fra Stockholmbørsens SAX-indeks) sammenlignet med opsparing på en konto i banken over tid. Se modellen her.
Indtaster man eksempelvis beløbet 50.000 kr. ville disse penge investeret i aktier i 1990 have resulteret i et afkast på 355.425 kr. i 2006 (sammenlignet med 88.834 kr. for penge i banken). Var beløbet investeret i 1980, ville værdien i aktier være vokset til 1.669.175 kr. og en
Aktier: Strømmen af aktie-anbefalinger og kursmål 2007-07-10 05:22:28 Analytikere, børsmæglere og investering-selskaber sender efterhånden en lind strøm af kursmål ud for forskellige aktier. Som privat investor kan de mange forskellige aktieanbefalinger og kursmål være svære at overskue og forholde sig til. Især for den langsigtede investor - med en tidshorisont på flere år, hvor anbefalingerne bør spille en mindre rolle (medmindre casen for en given aktie har ændret sig helt afgørende), da kursmålene oftest har et sigte på 12 måneder eller endnu kortere, der ikke passer med tidshorisonten.
Aktie-anbefalinger og kursmål er ganske vist interessante at studere (især når de er vel-underbyggede og argumenterede). Men man skal huske på, at udsendte kursmål og anbefalinger oftest er kortsigtede (og derfor er mere interessante for kortsigtede aktiehandlere). De justeres eller ændres som regel i forbindelse med næste kvartals-regnskab eller større selskabs-specifikke nyhed eller begivenhed. Derfor er de nærmest pr. definition kort-sigte
Aktier: Vær bevidst om din risiko-profil 2007-07-09 07:13:18 Ved aktiehandel bør man på forhånd gøre sig sin risiko-profil
klart. Det handler i høj grad om, hvorvidt man føler sig i stand til at tåle og imødegå et tab på sine aktier (både økonomisk og følelses-mæssigt). En vigtig tommel-finger-regel ved aktiehandel er, at jo længere tids-horisonten for investeringen er, desto mere “sikkert” og attraktivt er det at investere i aktier.
Årsagen er, at udsvingene i aktie-kurserne over tid er mere stabile - end de ekstreme udsving, der kan ramme aktier på kort sigt - se indlægget: Aktier: Langsigtet strategi betaler sig. Derudover viser undersøgelser (”Stocks for the Long Run”, Siegel 2002), at ser man på de historiske afkast har aktier altid slået obligationer over en 30-årig periode, mens aktier har slået afkastet på obligationer i 80 pct. af tilfældene over en 10-årig periode. Se også blog-indlægget: Aktier: Et illustrativt eksempel på afkastet.
For at reducere risikoen ved aktie-investering handler
Mærsk: Olieprisens betydning for A. P. Møller-Mærsk 2007-07-09 03:57:27 Forleden beskrev vi her på Stockblog.dk, hvordan pris-sætningen på en tønde olie har indflydelse på kursen for visse typer aktier i lyset af, at olieprisen er steget den seneste tid. Se indlægget: Aktier: Højere oliepris påvirker aktier. For A. P. Møller Mærsk har en højere oliepris positiv indflydelse på olie- og gas-aktiviteterne, mens det for skibs-aktiviteterne påvirker indtjeningen negativt med større udgiter til bunkersolie.
I den seneste årsrapport (hvor Mærsk-gruppen er blevet meget mere informations-villig) angiver Mærsk-gruppen nogle “tommelfinger-regler” og “alt-andet-lige”-betragtninger på området. Således er den forventede 2007-effekt, at en stigning i råolie-prisen på 1 dollar pr. tønde vil have en positiv betydning på 37 mio. dollars på “efter skat”-resultatet på olie- og gas-aktiviteterne.
Men på container-aktiviteterne vil en stigning på 1 dollar pr. tønde for olieprisen have en negativ effekt svarende ti
Aktier: På vej som aktie-guru 2007-07-12 16:22:35 De store navne i disciplinen “value-investering” er uden tvivl Warren Buffet og Benjamin Graham. Men på det seneste er en ny “kæledægge” kommet på mange value-investores læber. Navnet er Mohnish Pabrai, der har taget traditionen videre fra Buffet og Graham - og har indtil videre opnået imponerende resultater gennem sit investerings-selskab.
På bedste Buffet-vis har den 43-årige amerikaner med indiske rødder dannet et investering-selskab med navnet “Pabrai Funds”. Havde man investeret 100.000 kr. i selskabet ved start den 1. juli i 1999, ville investeringen i dag have løbet op i 722.200 kroner - svarende til et gennemsnitligt årligt afkast på 29,1 pct. Han startede med 1 million dollars. Nu råder fonden over en formue på mere end 500 millioner dollars.
Mohnish Pabrai har fornylig udgivet en bog - “The Dhando Investor -The Low - Risk Value Method to High Returns” - som har nydt stor omtale. Han erkender åbenlyst, at han har
Danske Bank: Med glimrende investor-værktøj 2007-07-17 01:41:20 Her på Stockblog.dk sætter vi gerne fokus på de selskaber, der yder en god service med behjælpelige aktie-værktøjer til deres investorer. En af de selskaber er Danske Bank, der har et særligt punkt under Investor Relations på deres hjemmeside, hvor man kan få et glimrende og hurtigt overblik over analytikernes aktuelle anbefalinger og forventninger til Danske Bank-aktien.
Hvis man klikker ind på Danske Banks hjemmeside under “Investor Relations” her - og vælger punktet “analytikere og forventninger” - får man en oversigt over samtlige aktie-analytikere, der dækker Danske Bank-aktien samt deres aktuelle anbefalinger. Denne service opdateres ganske ofte og indeholder i skrivende stund estimater fra 22 forskellige analytikere.
Trykker man på underpunktet “Analytiker-forventninger” i menuen, kan man få yderligere detaljer om analytikernes anbefalinger på aktien samt flere oversigter over forventninger til relevante nøgletal - herunder in
Aktier: Langsigtede mål som pejlemærke 2007-07-16 03:14:59 For den langsigtede aktie-investor er det værd at holde øje med om de selskaber, man overvejer at investere i, har opstillet nogle langsigtede, konkrete mål for eksempelvis udviklingen i omsætning og overskud over flere år. Disse mål kan nemlig anvendes som en form for pejlemærke for en langsigtet aktie-investering, selvom der langtfra er garanti for at målene indfries.
Ikke desto mindre er konkrete, langsigtede mål et glimrende værktøj (og signal) til investorerne, da de vidner om en vis kontinuitet og “sikkerhed” - samt tiltro til selskabets (og aktiens) fremtidige perfomance. Endelig kan man som investor få en god indikation på, hvilket potentiale der over år er i selskabet og selskabets aktier.
Et godt eksempel på et C20-selskab med konkrete, langsigtede vækstmål er Coloplast. Coloplast har opstillet flere mål, der skal indfries frem mod 2012. Det er blandt andet en omsætning på 15 mia. kr. (mod 7,2 mia. kr. i 2005/2006-regnskabet), en overskudsgrad
Aktier: Afkast på visse udenlandske aktier spises af valuta-fald 2007-07-27 04:42:41 Udviklingen på valuta-markederne har stor betydning for afkastet målt i danske kroner, hvis man har investeret i udenlandske aktier eller i investeringsforening, der indeholder investeringer i udenlandske aktier. Det må man som investor tage højde for, hvilket danske investorer, der har investeret i amerikanske aktier, har mærket i løbet af de seneste par år.
Eksempelvis lukkede det toneangivende, amerikanske S&P500-indeks i indekskurs 1482,66 i går. Går man et år tilbage er indekset steget med 17,4 pct. Men i den samme periode er prisen for en amerikansk dollar faldet fra 5,85 kr. til 5,44 kr. - hvilket svarer til et fald i dollarkursen målt overfor danske kroner på cirka 7 pct.
Korrigerer man således for dollarfaldet har danskere, der i perioden har investeret i amerikanske aktier (S&P500-indekset), fået et afkast målt i danske kroner på ca. 9,2 pct. i forhold til afkastet på 17,4 pct. målt i lokal valuta (amerikanske dollars). Det er en ganske væsentlig fo