Save info   Get password
Home Submit your blog Edit Account Rules RSS-Archive Contact


Aktier: Svensk aktionærblad nu på internettet
2007-04-12 14:31:38
Den svenske pendant til Dansk Aktionærforening - Aktiespararna - har nu valgt at publicere det seneste nummer af medlemsbladet gratis på internettet, så det også er tilgængeligt for andre end lige netop medlemmerne af foreningen. Det seneste nummer af bladet “Aktiespareren” kan læses ved at klikke sig frem her. Det er april-nummeret som foreningen har valgt at publicere på internettet, sammen med de tidligere månedlige numre fra 2007 og 2006. “Aktiespareren” er et ganske interessant og relevant månedsmagasin for den aktie-interesserede med kommentarer på udvalgte aktier, selskabs-analyser, konjuktur-analyser og interviews med analytikere og virksomhedsledere. Forsiden på april-udgaven henviser til “25 spændende nordiske aktier”, som analysechef hos Nordnet Peter Malmqvist har udpeget og rangeret på baggrund af en række nøgletal. Blandt de 25 aktier optræder følgende danske aktier: Sydbank, Jyske Bank, Danske Bank og FL Smidth.


Aktier: Fornyet fokus på dollar-følsomme aktier
2007-04-20 15:01:50
Den amerikanske dollar har i den seneste tid været nede omkring bund-niveauet fra slutningen af 2004, hvor en dollar kostede 5,46 kroner. I skrivende stund befinder dollaren sig i niveauet 5,48 kroner. Dollarfaldet sætter endnu engang fokus pÃ¥ de danske dollar-følsomme aktier. Novo Nordisk er en af de aktier, der er allermest dollar-følsom. Forventningerne til 2007 er faktisk afstemt efter en antagelse om at dollaren stÃ¥r for fald i Ã¥r i forhold til sidste Ã¥r. Se indlægget: Novo Nordisk: Forventninger afgjort af dollaren. En tommelfinger-regel som Novo Nordisk selv anfører i seneste Ã¥rsregnskab er, at et udsving i dollaren pÃ¥ 5 pct. pÃ¥virker indtjeningen med 400 millioner kr., hvilket svarer til et udsving pÃ¥ 4,4 pct. i forhold driftsresultatet for 2006. Aktier i A.P. Møller Mærsk hører bestemt ogsÃ¥ til i den dollarfølsomme kategori. I den seneste Ã¥rsrapport (hvor koncernen er betydelig mere meddelsom end tidligere), hedder det, at “en ændring i USD kursen pÃ


Aktier: Dow Jones flirter med ny milepæl
2007-04-23 10:32:15
Det gamle Dow Jones -indeks er en spøjs størrelse, der altid påkalder sig opmærksomhed, når indekset er i farvandet for at nå en ny milepæl. Også denne gang, hvor indekset er tæt på milepælen indeks-kurs 13.000. Før børs-åbningen mandag er de 30 aktier i indekset i indeks-kurs 12.961,98. Indekset kan nå milepælen på baggrund af 6 Dow-Jones regnskaber i denne uge. Her på Stockblog.dk noterede vi Dow Jones’ seneste milepæl i oktober, da indekset passerede kurs 12.000. Se indlægget: Aktier: Jubel-oktober - Dow Jones over 12.000. Her 6 måneder efter kan den ny milepæl - 13.000 - altså snart være nået. Mens det tog 7 ½ år at klare turen fra 11.000 til 12.000 i kølvandet på dot.com-dagene og 11. september 2001. Til gengæld tog det blot 24 dage i foråret 1999 at nå fra indeks-kurs 10.000 til 11.000 under de “glade” dot.com-dage. Tidsrummet i mellem passagerne af Dow Jones-milepælene vidner om, at aktiemarkedet i sandhed kan være (og ikke mind


Aktier: Værd at overveje pensionsordning
2007-04-23 09:42:20
Folketinget har her i april vedtaget en ny lov, der får indflydelse på efterløn og pensionsordninger. Hvis du er under 49 år betyder det, at det måske er værd at overveje at oprette en pensionsordning inden 1. maj (hvis du ikke allerede har en - eller overvejer en anden form), da pensioner oprettet herefter først kan udbetales på samme tidspunkt som efterlønsalderen, som jo gradvist sættes op. De nuværende regler giver mulighed for, at du kan få udbetalt dine allerede eksisterende pensionsopsparing(er), når du fylder 60 år. Men når den ny lov træder i kraft den 1. maj, gøres udbetalingstidspunktet for pensionsordninger oprettet herefter afhængig af det tidspunkt, du opnår ret til efterløn. Da det er vedtaget, at efterlønnen gradvist skal sættes i vejret til 62 år over en årrække, betyder det, at personer der er født i 1959 eller senere først kan få udbetalt deres pensionsordning(er) senere end 60 år, hvis altså pensionsordningerne er operettet efter de nye


Aktier: Lav USA-vækst kan give aktie-usikkerhed
2007-04-27 15:19:31
Væksten i USA’s bruttonational-produkt faldt i første kvartal af 2007 til det laveste niveau i fire år. Annualiseret steg væksten blot med 1,3 pct. i årets 3 første måneder, mens analytikerne samlet set havde ventet en vækst på 1,8 pct. Det lave tal kombineret med en stigende inflation kan meget vel resultere i en usikkerhed, der kan afspejle sig i aktiekurserne den kommende tid. Det er især opbremsningen på det amerikanske boligmarked, der har ført til lavere vækst. Mens privatforbruget trods alt har holdt dampen oppe. I sidste kvartal af 2006 steg BNP-væksten med 2,5 pct - en oprevideret vækst efter første melding på 2,2 pct. tidligere på året. Se indlægget: Aktier: Bedre USA-vækst end ventet. Hvorvidt den amerikanske økonomi lander “blødt” eller “hårdt” har længe været et tema, der har optaget investorerne og os her på Stockblog.dk. Dagens tal kan puste til frygten for en “hård” landing - skønt der endnu er et st


Aktier: Fokus på om S&P500 kan nå rekorden
2007-04-27 11:25:35
I onsdags passerede aktierne i det gamle Dow Jones-indeks en ny milepæl i indeks-kurs 13.000. Se indlægget: Aktier: Dow Jones flirter med ny milepæl. Nu spejder investorerne efter, om det bredere funderede S&P500-indeks vil være i stand til at passere den gamle rekord fra 24. marts 2000 i indeks-kurs 1.527,46. I går lukkede indekset i 1.494,25. Det kræver en stigning på lidt over 2,2 pct. Man kan sige at Dow Jones-rekorderne mest af alt har haft “sentimental” betydning, da indekset består af 30 aktier, funderet omkring industri-sektoren - og dermed ikke har samme brede, tekniske signal-værdi som aktier i S&P500-indekset. Dow Jones passerede faktisk sin “gamle top” i oktober sidste år. Se indlægget: Dow Jones: Amerikanske aktier snart i ny rekord. En S&P500-rekord vil have langt større (teknisk) betydning for investorerne - og vil indikere et skifte i den overordnede trend fra cyklisk “bull market” til “secular bull marke


Novozymes: Positiv historie om gyngerne og karrusellerne
2007-04-26 10:31:09
Novozymes gode 1. kvartals-regnskab i går minder lidt om historien om gyngerne og karusellerne. Lidt overraskende var det vaskemiddel-enzymerne og enzymerne til mad-industrien, der primært var salg i forhold til det forudgående kvartal. Mens der faktisk var mindre salg i gruppen “tekniske enzymer”, hvor ethanol-enzymerne regnes med - i forhold til 4. kvartal 2006. Novozymes skriver ellers i regnskabs-kommentaren, at salget af ethanol-enzymer er bedre end ventet med højere “penetration” og stigende markedsandele. Men i gruppen for “tekniske enzymer” (hvor ethanol-enzymerne indregnes) er omsætningen faldet fra 550 mio. kr. i 4. kvartal i 2006 til 542 mio. kr. i seneste kvartal. Desværre udspecificerer Novozymes ikke omsætningen for ethanol-enzymerne. Men det er tidligere blevet oplyst, at de udgør over 10 pct. af den samlede omsætning eller mere end en tredjedel af gruppen “tekniske enzymer”. I 4. kvartal af 2006 oplevede Novozymes


Sydbank: Opjusteringen kommer næste gang
2007-04-25 10:15:30
1. kvartals-regnskabet fra Sydbank i går med et basis-resultat på 559 mio. kr. (analytikernes konsensus-forventning var på 460 mio kr.) var så tæt på at give anledning til en opjustering af års-resultatet, at vi her på Stockblog.dk forventer, at Sydbank må opjustere ved næste kvartals-regnskab, hvis ikke udviklingen i indtjeningen ændres væsentligt. Sydbanks forventninger til 2007 er et basis-resultat i størrelsesordenen 1.600 - 1.900 mio. kr. I går sagde banken, at 1. kvartals-regnskabet var “klart tilfredstillende” og betød, at årsresultatet formentlig vil befinde sig i den “øvre del” af intervallet. Det virker igen til at være en konservativ udmelding, vurderet herfra. Her på bloggen beskrev vi i februar flere bankers tradition for forsigtige forventninger - herunder Sydbanks 2007-forventninger. Se indlægget: Aktier: Forsigtige forventninger fra bankerne. Sydbank måtte da også i 2006 i gennem 3 opjusteringer i løbet af året. Devisen vi
Read more: kommer

Aktier: Computere mest aktive i aktiehandel
2007-04-24 10:09:28
Computere med special-designede programmer til aktiehandel står for en større og større del af verdens aktiehandel. Ifølge en række aktiehandlere, der har bidraget til en artikel i britiske “Daily Telegraph”, er mindst 50 pct. af handlen med aktier i det britiske FTSE100-indeks genereret af special-designede handels-programmer på computere. Det må man som investor forholde sig til. I den interessante artikel - som kan læses her - berettes det, hvordan de software-baserede handels-systemer har indflydelse på aktiemarkedet, hvor handlerne foretages automatisk af computere på baggrund af sofistikerede programmer, algoritmer, omsætning og nøgletal, som aktie-stragteger har udarbejdet. Den automatiserede aktiehandel påvirker angiveligt aktiemarkederne i sådan en grad, at kursen på enkelte aktier er blevet drevet af de automatiserede handler. I en anden artikel i Daily Telegraph - læs den her - fremgår det til eksempel at kursen på aktier i bryggeriet Scottish &


Aktier: Aktie-korrektioner varer 28 dage i snit
2007-04-29 15:48:05
Investeringshuset Formuepleje har på deres hjemmeside en interessant artikel under overskriften “Klar til næste aktiekorrektion?” af kommunikationschef Kristian R. Hansen. Læs artiklen her. I den artikel refereres til en analyse, som verdens største bank, Citigroup, for nylig har udarbejdet. Analysen viser at aktie-korrektioner i gennemsnit varer 28 dage i et ellers opadgående marked. Citigroup har regnet gennemsnittet for aktie-korrektionerne ud ved at se nærmere på de 12 perioder med stigende kurser, som aktier i Europa har oplevet siden 1995. Deraf kommer udregningen på de gennemsnitlige 28 dage. Banken har også regnet sig frem til, at kurserne på aktier i gennemsnit er blevet løftet med 20 pct. før nedturen har sat ind. Herefter har faldet i snit været på 7 pct. Det er en interessant statistik, der selvfølgelig dækker over udsving af meget forskellig karakter. Den seneste nedtur rystede alverdens aktie-markeder i slutningen af februar og begyndelsen af m


DSV: Det værste synes overstået - klar til nye opkøb
2007-05-01 10:21:37
Transport-selskabet DSV fremlagde i går regnskab med et resultat før skat på 317 mio. kr, der var en smule bedre end konsensus-forventningerne på 303 mio. kr. Kvartals-regnskabet indeholder flere gode tegn, der indikerer, at det “værste” nu er overstået i forbindelse med integrationen efter opkøbet af den hollandske transport-virksomhed Frans Maas sidste år. Et godt tegn er selvfølgelig at resultatet er bedre end forventet. Et andet godt tegn er, at DSV har formået at hæve indtjenings-marginen (også mere end forventet). Det indikerer, at man nu er på vej til at bringe indtjeningen op på “det gamle DSV-niveau”. Indtjeningsmarginen lød i 1. kvartal på 4,4 pct. - mens DSVs eget budget for 2007 er på 4,6 pct. Med de 1. kvartals-tal ser det nu ud til, at marginen lander højere for 2007 end budgetteret. Efter årsregnskabet i marts, vurderede vi her på Stockblog.dk, at “det værste” ved integrationen formentlig var overstået og at DSV


Novo Nordisk: Liraglutide-data næste store kurstrigger
2007-05-04 10:36:08
Novo Nordisk aflagde forleden igen flotte tal i 1. kvartalstalregnskabet med en driftsindtjening, der steg 24 pct. i forhold til samme kvartal sidste Ã¥r. MÃ¥lt i lokale valutaer (amerikanske dollars) havde indtjeningsvæksten været pÃ¥ 35 pct. Se indlægget: Novo Nordisk : Forventninger afgjort af dollaren. Næste store kurs-pÃ¥virkende nyhed bliver offentliggørelsen af fase-III-data for insulin-midlet Liraglutide, der kan komme allerede om to mÃ¥neder. Liraglutide er et sÃ¥kaldt GLP-1 analog til behandling af type 2 diabetes. Jyske Bank venter, at de vigtige fase-III-data kan blive offentliggjort i juli mÃ¥ned, mens andre analytikere dækker sig ind under en større tidsmargin ved at tale om 3. kvartal eller 2. halvÃ¥r af 2007. Uanset hvornÃ¥r data’ene kommer, vil de helt givet fÃ¥ stor betydning for kursen pÃ¥ aktier i Novo Nordisk. Liraglutide vurderes til at fÃ¥ afgørende betydning for den fremtidige indtjening i Novo Nordisk (fra 2009). Det amerikanske finanshus, Morgan S


DSV: DSV-aktier løftet af Danske Bank-køb
2007-05-07 07:20:23
En eller flere Danske Bank-kunder har på det seneste haft særdeles god smag for køb af aktier i transport-selskabet DSV. Siden den 11. april har Danske Bank nemlig stået for netto-køb af knap 750.000 aktier i DSV. Det svarer til nettokøb for omkring 800 mio. kr. eller lidt mere end 3,5 pct. af aktierne i selskabet - og har givetvis bidraget til at løfte kursen på aktierne i transport-selskabet på det seneste. Efterspørgslen på DSV-aktier har på det seneste resulteret i en pæn kurs-fremgang for selskabet fra kurs 920 den 5. marts til lukkekurs 1130 forleden. Det svarer til en stigning på 22,8 pct. - og må også ses i lyset af 1. kvartals-regnskabet, der blev aflagt den 30. april. Se indlægget: DSV: Det værste synes overstået - klar til nye opkøb. Danske Banks nettokøb har fordelt sig forholdsvis jævnt siden 11. april med 5-cifrede køb hver dag - og er altså påbegyndt før 1. kvartals-regnskabet blev fremlagt. Her på Stockblog.dk kunne vi godt forestille os et ti


Aktier: De store er begyndt at tryne de små
2007-05-10 20:38:30
Længe har trenden været, at de små og mellem-store aktier på det danske aktiemarked har klaret sig relativt bedre end de store aktier i C20-indekset. Men her i 2007 er trenden tilsyneladende vendt. Nu er det de store aktier - der her i begyndelse af året - har outperformet de små. Siden nytår er C20-indekset således steget med 11 pct. - mens de mindre selskaber i MidCap er steget 4,7 pct. og de små selskaber i SmallCap-indekset er steget 5,0 pct. Det er en ganske markant forskel og ændring i udviklingen i forhold til de foregående år, hvor hovedreglen siden starten af 2002 har været, at de mindre aktier har trynet de større. Der kan være flere årsager til ændringerne i udviklingen. Men noget kunne tyde på, at aktie-investorerne er blevet mere forsigtige i forhold til de mindre aktier, hvor nogle er relativt dyrt prissat målt i forhold til indtjeningen. Det var da også de mindre aktier, der oplevede de største fald under korrektionen på aktiemarkedet i maj og juni


Aktier: Lavere USA-vækst er ikke nødvendigvis en katastrofe
2007-05-09 10:51:07
Mange aktie-investorer ser med bekymring på den lavere vækst og de truende ubalancer i amerikansk økonomi. Det første tal for 1. kvartal af 2007 indikerer en annualiseret vækst på 1,3 pct. i USAs bruttonationalproduktet. Se indlægget: Aktier: Lav USA-vækst kan give aktie-usikkerhed. Men en lavere USA-vækst - eller ligefrem recession - er ikke nødvendigvis en katastrofe for aktier. Historien har vist, at i de 10 USA-recessioner siden 2. verdenskrig, har aktierne i Dow Jones-indekset faktisk i 6 tilfælde evnet at stige. For i det lange løbe handler det om selskabernes evne til at tjene penge - og den relative pris-sætning på aktierne målt i forhold til indtjeningen (og lige nu tjener selskaberne faktisk stadig ganske godt med penge). Flere analytikere har anført, at aktierne i øjeblikket ikke er specielt dyrt prissat målt i forhold til selskabernes indtjening. Således handles S&P500-selskaberne til omkring 15,5 gange det estimerede overskud for 2007 (nær det hist


Aktier: Sæson-udsving er en aktie-tradition
2007-05-08 22:40:35
Når maj måned sætter ind, er det næsten lige så sikkert som “amen i kirken”, at den klassiske sætning “Sell in May and stay away” vil blive hevet frem i aktie-diskussionerne. Sætningen lyder efterhånden som en kliché. Men man bør ikke betragte den som ren kliché. For efterhånden må man erkende, at sæson-udsving er en faktor, der spiller en rolle på aktie-markedet (af den ene eller anden årsag). Historien viser nemlig, at aktier tradionelt klarer sig svagere i perioden fra maj til oktober. 10.000 kroner investeret i Dow Jones aktier udelukkende i disse måneder i perioden fra 1950 til 2004 ville give et tab på 318 kroner. Mens en lignende investering i de samme 54 år i perioden fra 1. november til 30. april ville have resulteret i 492.060 kroner. Der findes mange mere eller mindre gode forklaringer på denne forskel. De fleste hælder dog til forklaringen med lavere aktivitet i sommer-månederne - både i samfundets økonomiske aktivitet generel


Aktier: Næste nedtur kan igen starte fra Kina
2007-05-13 15:15:16
Det er mod USA og truslen om en nedgang i amerikansk økonomi at mange aktie-investorer sender deres nervøse blikke for tiden. Men næste modreaktion - eller nedtur - blandt aktier kan meget vel blive udløst østfra. Igen - kan man sige. For det var de kinesiske børser, der for alvor udløste den seneste nedtur blandt aktier med start den 27. februar. Siden nedgangen i februar og marts har de kinesiske børser nået nye himmel-højder, så flere økonomer (igen) taler om boble-lignende tilstande. Kommer det til en mod-reaktion med udgangspunkt i Kina - er erfaringen fra sidst - at det vil give udslag på verdens øvrige aktiemarkeder. Se indlægget: Aktier: Regional aktie-uro giver globale udslag. Målt på omsætning er det kinesiske aktie-marked nu det næst-største i verden efter USA, så kinesiske aktier spiller en større og større rolle i den verdensomspændende aktie-økonomi. På blot to år er aktierne i indekset Shanghai Composite nu steget med omkring 300 procent. Akti


Vestas: Indtjeningen skal hæves i de næste kvartaler
2007-05-16 09:54:48
Vestas leverede i går et 1. kvartals-regnskab til den skuffende side. Hverken omsætning eller indtjening var så høj som ventet. Men tradionelt er 1. kvartal også det svageste for Vestas - blandt andet på grund af det særlige leveringsmønster med senere indtægstføring. Nu skal indtjeningen hæves over de næste kvartaler for at nå Vestas egne mål. Vestas havde blot en overskudsgrad på 2,5 pct. i 1. kvartal (sammenlignet med 0,8 pct i 2006). Vestas egen målsætningen for 2007 er en overskudsgrad på 7 - 9 pct. Mens målsætningen for 2008 er en overskudsgrad på 10 - 12 pct. Positivt er dog, at Vestas ikke har fundet anledning til at rokke ved disse målsætninger - trods et svagere 1. kvartal end analytikerne havde ventet. Ledelsen må altså tro på, at man kan nå i mål. Der er endnu ikke ændret på situationen i forhold til underleverandørerne. Med andre ord kan Vestas altså stadig opleve lange ventetider (op til 15 måneder anføres det i kvartals-meddelelsen) på
Read more: Vestas

Aktier: USA-selskaber vinder på udlandshandel
2007-05-14 21:05:51
En større og større del af omsætningen i de amerikanske selskaber i S&P500-indekset hentes nu udenfor USA. I år venter finanshuset Standard & Poors, at selskaberne i indekset for første gang nogensinde vil hente flere penge på handel i og med udlandet fremfor på hjemmemarkedet. Standard & Poors forudsigelse fremgår af en artikel i dagens udgave af “New York Times”. Bilproducenten General Motors, fast food-kæden KFC og maskin-producenten Caterpiller nævnes som eksempler på selskaber, hvor andelen af omsætningen fra udlandet er markant stigende - og den udvikling ventes fortsat i 2007. Det er især omsætningen og indtjeningen på handel med og i Asien og Europa, der er stigende. Den lavere dollar har også gjort sit til, at amerikanske produkter er blevet mere konkurrence-dygtige - hvilket igen har fået eksporten til at stige mere end importen på det seneste, så økonomer nu begynder at tale om, at det kan lysne en smule i forhold til det enorme am


Aktier: ATP og LD er de danske “aktieguruer”
2007-05-18 22:01:46
På det internationale aktiemarked er det kendt, at der findes en række aktieinvestorer med &ldquo ;gurustatus&rdquo ; som Warren Buffet og George Soros, der med deres handler og den affødte interesse fra andre investorer kan få kursen til at rykke markant, når de proklamerer køb i en given aktie. Skal man tale om “Aktieguru’er” i Danmark, som får andre til agere efter sig, må det være de to store institutionelle investorer LD og ATP. Forleden blev det meddelt, at Warren Buffet havde fordoblet sin beholdning af aktier i medicinal-firmaet Johnson & Johnson, hvilket sendte aktienkursen op med flere procent. Som en af verdens mest respekterede investorer bliver en Buffet-investering på kort sigt nærmest en sikker gevinst i form af kursstigning på grund af de mange andre, der følger efter med køb, selvom Buffets strategi i virkeligheden rækker flere år frem i tiden og bygger på analyse udfra et langsigtet potentiale i en given aktie. Overført på danske


Novo Nordisk: Tilbagefald er købsmulighed
2007-05-17 23:28:07
Aktierne i Novo Nordisk er endt i minus i syv af de seneste otte handelsdage. Her på Stockblog.dk mener vi nu, at tilbagefaldet i aktien kan ses som en købsmulighed, da de seneste kvartalstal var overbevisende og lovende for fremtiden samtidig med at det tegner til, at der inden for et par måneder kan ventes de første afgørende test-data for diabetis-behandlingsmidlet Liraglutide, hvilket kan vise sig om en ny kurstrigger for aktien. Ovenpå de flotte kvartstal den 2. maj lukkede aktier i Novo Nordisk i kurs 579 samme dag som kvartalstallene blev fremlagt. Siden er aktier i Novo Nordisk faldet til kurs 556. Et fald på 23 kurspoint svarende til et fald på cirka 4 pct. En stor del af faldet må tilskrives “gevinst-hjemtagning”, da aktien trods alt blev handlet til kurs 538 før kvartalstalsregnskabet. Samtidig har bl.a. finanshuset Goldman Sachs anbefalet at tage gevinsten på aktien ovenpå den seneste stigning. I tillid og tro på at de kommende Liraglutide-data vise


Topdanmark: Opjustering betyder større aktietilbagekøb
2007-05-22 08:41:29
Forsikringselskabet Topdanmark fremlagde i dag 1. kvartalstal, der resulterede i en opjustering for helårsforventningerne på 100 mio. kr. Denne forventning betyder, at Topdanmark vil tilbagekøbe egne aktier for yderligere 100 mio. kr. i 2007. I alt skal der nu købes egne aktier for omkring 975 mio. kr. for resten af året, hvilket kan virke som en væsentlig “støtte” for kursen. Her på Stockblog.dk har vi tidligere beskæftiget os med Topdanmarks omfattende program for tilbagekøb af egne aktier og programmets betydning for kursudviklingen. Se indlægget: Topdanmark: Hele overskuddet bruges på aktietilbagekøb. Siden 1998 har selskabet nu tilbagekøbt 56 pct. af de udestående aktier fra dengang (ved årsregnskabet 13. marts var tallet 54,3 pct.) I 2007 har selskabet indtil nu erhvervet egne aktier for 825 mio. kr. Et tal der er interessant at sammenligne med omsætningen i Topdanmark-aktien, der siden 1. december 2006 har beløbet sig til cirka 6,4 mia. kr. Topdanma


Aktier: Færre aktier at investere i
2007-05-20 12:38:51
Bølgen af opkøb af børsnoterede selskaber i USA er fortsat i 2007. Opkøbene har praktisk talt betydet, at der er blevet færre aktier for investorerne at investere i. Opkøbene har som bekendt umiddelbar positiv effekt på aktie-kurserne. Dertil kommer at mange af de penge, som investorerne får udbetalt ved opkøbene bliver gen-investeret i aktiemarkedet. I en artikel i amerikanske “US Today” anføres det, at 217 amerikanske selskaber er blevet afnoteret på børsen alene i 2007, mens 107 selskaber er blevet børs-introduceret. Netto giver det investorerne 110 færre aktier at vælge i mellem. Alene i S&P500-indekset er 12 selskaber blevet afnoteret i år, mens 17 andre er på vej til afnotering. En analytiker fra finanshuset Harris Private Bank har beregnet, at der i løbet af det seneste år er blevet afnoteret aktier for hvad der svarer til 6 pct. af markedsværdien på de amerikanske børser. Det er en interessant udvikling (også set i en udbud og efterspørg


Aktier: Aktiefonde døjer med at følge markedet
2007-05-25 07:12:06
Mange af de store bankers investeringsforeninger, der investerer i aktier, døjer med at give det samme eller bedre afkast end markedet. Det viser en gennemgang af en række svenske bankers aktiefonde som det svenske økonomi-tidsskrift E24 har foretaget. På den baggrund kan det oftest bedre betale sig at investere i en indeksfond, der skygger et aktie-indeks - fremfor at betale større omkostninger til forvaltningen af en aktiefond, der udvælger aktier i samme indeks. Artiklen “Storfonderna kan ikke slå index” kan læses her. Den viser at 3 ud af 4 af de store svenske bankers aktiefonde har klaret sig dårligere end det svenske aktiemarked generelt set over en 5-årig periode. En årsag angives i artiklen til at være, at omkostningerne til forvaltningen kombineret med at porteføljerne ikke forvaltes særligt aktivt, gør det svært at slå markedet. Netop omkostningerne er et problem ved mange aktie-fonde som vi tidligere har fokuseret på her på Stockblog.dk. Omkost


Aktier: Rituel fokus på erobring af C20-pladserne
2007-05-25 05:41:59
Snart er kalenderen fremme ved 31. maj hvor omsætningen for de forskellige aktier indenfor det seneste halve år skal opgøres. Det betyder at en af de halvårlige børs-ritualer er godt i gang, hvor der er fokus på hvilke aktier, der efter tredje fredag i juni skal optræde i C20-indekset. Frem mod 31. maj kan det derfor være værd at lægge mærke til ekstra-ordinær omsætning i kandidaterne til C20, der kan resultere i kursudsving. Biotekselskabet Genmab er sikker på en plads i C20 og afløser Bang & Olufsen. Spændingen om to yderligere pladser står så mellem C20-repræsentanterne D/S Torm og Jyske Bank, der konkurrerer med opkomlingene A. P. Møller-Mærsk A og ALK-Abello B frem mod deadline den 31. maj. En plads i C20-indekset er først og fremmest forbundet med prestige for en aktie og betyder også at en aktie nyder større fokus og omtale - og er mere synlig overfor investorerne. Det er selskaberne glade for. Eksempelvis fejrede Sydbank i december deres ny status ve


Aktier: Ny højde plejer ikke at bremse S&P500
2007-05-24 10:03:10
Verdens toneangivende aktie-indeks, det amerikanske S&P500, befinder sig i øjeblikket i området omkring rekord-højde. Når et aktie-indeks passerer en gammel rekord afføder det ofte nervøsitet blandt visse investorer, da psykologien spiller dem et puds, når de så at sige bevæger sig ind i nyt og “uprøvet terræn”. Men historien har vist, at S&P500-indekset når nye højder, når en tidligere milepæl er blevet passeret. Siden 1942 har S&P500-indekset, samlet set, altid bevæget sig yderligere i vejret i løbet af de efterfølgende måneder (og år), når en tidligere milepæl er blevet passeret. Gennemsnitligt er aktierne i indekset steget med 4,2 pct. i løbet af de efterfølgende 6 måneder (målt siden 1942), når indekset har passeret en tidligere “all-time-high” rekord. En ny rekord i det bredt funderede S&P500-indeks har også stor teknisk signal-værdi, da det vil indikere et skifte i den overordnede trend fra “cyklisk bull


Aktier: Hedgefonde vokser sig større
2007-05-28 09:57:42
De såkaldte hedgefonde, der både spekulerer i aktie-stigninger og -fald, vokser sig større og større og indtager nu en mere betydelig rolle på de internationale aktiemarkeder end tidligere. Det illusterer den seneste årlige opgørelse fra magasinet “Alpha Magazine”, der netop er blevet offentliggjort her i slutningen af maj. Siden 2004 er midlerne i verdens hedgefonde fordoblet, så nu omkring 1.500 milliarder dollars befinder sig i hænderne på hedgefonde. Opgørelsen viser, at verdens største hedgefond er “JP Morgan Assets Management” med en kapital på omkring 33 milliarder dollars. Til sammenligning var sidste års største hedgefond på 26 milliarder dollars og blev administreret af amerikanske Goldman Sachs. Hedgefondene har også vundet indpas blandt danske investorer. I 2005 blev det muligt for danske privat-investorer at investere i danske hedgefonde. I Danmark tilbyder eksempelvis BankInvest og Jyske Invest mulighed for investering i hedgefonde


Aktier: Så slog S&P500 rekorden fra 2000
2007-05-31 02:12:45
Efter flere ugers tilløb lykkedes det endelig i aftes for aktierne i S&P500-indekset at slå den tidligere rekord tilbage fra marts 2000. I går sluttede S&P500 i indeks-kurs 1.530,23, mens den mere end 7 år gamle rekord fra 24. marts 2000 lød på 1.527,46. Nogle investorer tillægger den ny rekord en særlig teknisk signalværdi. Se indlægget: Aktier: Fokus på om S&P500 kan nå rekorden. Nu befinder aktierne i S&P500-indekset så at sige sig i nyt og uprøvet terræn. Det gør visse investorer nervøse. Men historien har vist, at S&P500 hidtil har bevæget sig mod nye højder, når en gammel top er blevet passeret. Se indlægget: Aktier: Ny højde plejer ikke at bremse S&P500. Sammenlignet med den tidligere rekord i marts 2000 virker denne rekord langt mere “sund”. Dengang blev aktier i S&P500 typisk handlet til en kurs på omkring 25-30 gange overskuddet pr. aktie. I dag handles aktier i S&P500 typisk til omkring 18 gange overskuddet m


Aktier: Forventet nedtur blandt kinesiske aktier
2007-05-30 02:37:34
De kinesiske myndigheder har nu tre-doblet omsætnings-afgiften på de kinesiske aktier, hvilket har resulteret i markante fald blandt de lokale kinesiske aktier. “Uro’en” om de kinesiske aktier er dog mere eller mindre ventet, da der i gennem et stykke tid har været markant fokus på de boble-lignende tilstande i Kina. Se også indlægget fra 13. maj: Aktier: Næste nedtur kan igen starte fra Kina. A-aktierne i Shanghai og Shenzen er i nat faldet over 5 pct. som resultat af omsætnings-afgiften, som faktisk er indført fordi myndighederne i Kina er bekymret over “gambling-tendenserne” i blandt kinesiske aktier, der lokker 300.000 nye investorer til hver dag. Læren fra den seneste markante, verdens-omspændende aktieuro sidst i februar var, at en regional aktie-uro sagtens kan give udslag globalt. Se også indlægget: Aktier: Regional aktie-uro giver globale udslag. Derfor tilråder vi her på bloggen på kort sigt at være opmærksom på, hvilke “


Aktier: “Billig” aktiefond med Europa-fokus på vej
2007-05-29 14:44:23
Et af de tilbagevendende temaer her på Stockblog.dk er de dyre investeringsforeninger, der tager sig overordentlig godt betalt for at investere dine penge i aktier. Se indlægget: Aktier: Grådige danske aktiefonde. Som modreaktion på det lancerer LD Invest nu en aktie-afdeling, som de selv betegner som Danmarks billigste målt på administrationsomkostninger. Afdelingen hedder &ldquo ;LD Invest Europa Aktieindeks&rdquo ;, hvor der tilstræbes et afkast, der ligger tæt på den generelle markedsudvikling i Europa målt i forhold til MSCI Europa-indekset. Det vil altså være en afdeling, der er tæt på at “skygge” udviklingen i MSCI Europa-indekset. Ifølge LD vil administrationsomkostningerne i afdelingen maksimalt være på 0,30 pct. af formuen i 2007. Sammenlignet med medianen for administrationsomkostningerne blandt de andre investeringsforeningers afdelinger med europæiske aktier på 1,25 pct. i 2006, tegner LD Invest Europa Aktieindeks bestemt til at være i den hel
Read more: fokus

Page 3 of 5 « < 2 3 4 5 > »
eXTReMe Tracker